Som traditionen byder, så har vi jo en sommerfest som står for døren i OZ5BAL EDR Ballerup, og
med denne tekst skal vi i bestyrelsen opfordre jer alle til at sætte kryds i kalenderen den 11. August,
hvor vi vil samles og sammen spise en grill pølse eller to.
Som sædvanlig vil vi mødes i formandens have, som ligger Linde alle 28 i Ballerup.
Der vil blive tændt grill op, og folk har så mulighed for at lave deres medbragte kød.
Vi regner med at Heidi OZ4ABO vil stå for at lave en stor skål salat og varme nogen flutes, så du
skal kun tænke på hvad du selv vil spise af pølser, steaks, koteletter eller andet.
Vi tænder grillen ved 18:30 tiden, og så går det ellers løs i timerne efter.
Der kan selvfølgelig købes øl og vand til de sædvanlige klub priser.
Bestik og tallerkner vil være tilgængeligt.
Vi håber meget på godt vejr denne torsdag aften, og der har denne gang været arbejdet på en
løsning, der gør tingene betydelig lettere og rare, hvis vi, mod forventning, løber ind i gråvejr.
Vi håber meget at se alle denne aften. Selvfølgelig også gerne jeres bedre halvdel.
Det ville være rart hvis folk meddelte deres ankomst vha. en mail op til selve dagen, så vi kan
arrangere det rette antal stole. oz1jte(snabel a)mail.dk
Vel mødt, og på bestyrelsens vegne,
Side 38 af 39
Vores trofaste mastehold bestående af Martin oz2ma, John oz2j, Thomas oz1jte samt Poul oz2pj. har brugt den seneste uge på at få styr på vore antenne problemer i masten.
Martin har sendt os en lille video med lidt stemningsbilleder
httpv://www.youtube.com/watch?v=7V-gl4h9MGE
Så blev det endelig afgørelsens time for vores kursister, som har slidt med det tekniske stof hele vinteren.
Efter veloverstået prøve, som man også kunne læse om i sidste OZ, så har vi nu fået svar fra ITST, hvor resultaterne fra prøven blev rettet.
Det blev til ”Fuldt hus”.
3 flotte A licenser, ud af 3 håbefulde kursister. OZ0JBM Jesper og OZ2PJ Poul gik fra en D til A, og Henry, som ikke før havde haft certifikat, kunne også stolt fremvise et A. Stort tillykke fra hele klubben.
Her er det nye “A-Team” foreviget sammen med kursusleder Kurt OZ9KJ helt til venstre.
fra venstre: Kurt (oz9kj), Jesper (oz0jbm), Poul (oz2pj) og Henry (oz6hg)
Midt i Juni havde vi fint besøg i klubben. Allis OZ1ACB og Willy OZ4ZT kom forbi for at overrække Thomas OZ1JTE en fin vandrepokal, med indgraveret kaldesignal, i anledning af at Thomas i Danmark havde vundet SAC CW, som er den store Skandinaviske HF contest i efteråret.
Her ses Thomas OZ1JTE lige efter han stolt har modtaget pokalen.
Vi har bestemt os for, ligesom tidligere år, at holde sommeråbent igennem hele sommeren. Der vil givetvis være en lavere aktivitet end man er vant til, især i de varmeste sommermåneder, men der er jo så til gengæld altid kolde øl og vand i baren.
Feriegæster er som altid meget velkomne til at lægge vejen forbi vores lokaler på en torsdag aften. Vil du gerne se vores lokaler uden for dette tidsrum, så kontakt formanden, som gerne kommer forbi på et tidspunkt der passer bedre til ferieturen.
Så fik vi efter en lang og lærerig vinter afholdt vores afsluttende certifikatprøver i EDR Ballerup. Der var både vores egne håbefulde kursister, men også gæster udefra kom denne aften for at aflægge prøve.
Efter at have indsendt svararkene til ITST, er der nu kun tilbage at håbe det bedste, og vente på svar. Vi ønsker alle held og lykke med svaret fra Ludmila fra ITST.
Med sommerens komme, og varmens indtog er der masser af gode debatter i klubben omkring antenneprojekter af alskens art. Der bliver livligt snakket om camping antenner, QRP stationer mm.
Klubben har også selv været meget aktiv på denne front, og i sidste måned var et lille hold oppe på vores vold og forbedre og udvide vores lowband antenner.
Vi har fået koblet en 160M dipol på vores fødepunkt deroppe, så vi nu har en højt placeret dobbelt dipol til 80/160 M, der mht. støj er mange gange bedre, end da antennerne sad i vores antennemast.
De foreløbige resultater med denne antenne er meget positive.
Hvis man søger under ”EDR Dipol opsætning” på Youtube, er der en lille film der viser klip fra selve opsætningsdagen.
Her kan OZ2MA Martins luftkanon også ses rigtig i funktion.
Så har klubben også erhvervet sig en fin ny HF transceiver.
Vi har investeret i en Icom IC-756 ProII, som allerede nu har været brugt meget.
Vi deltog i CQWW WPX SSB testen, og gav lidt point til mange andre deltagende stationer. Vi kunne desværre ikke deltage på fuld styrke, men testholdet enens om hurtigt at mødes igen til en ny test, da vi som altid havde nogle hyggelige timer sammen.
Stig OZ3XO har målt på vores repeater, og fundet at der er plads til flere forbedringer i systemet. Han vil sammen med repeatergruppen forsøge at optimere repeaterens teknik over de kommende måneder.
Hvis nogen er interesseret i at se målingerne på div. filtre mm., så kontakt Stig, som allerede har lavet en fyldestgørende dokumentation på systemets nuværende status.
I forbindelse med gennemgangen af repeaterens teknik vil også EchoLink delen tages op til revision. Er der derfor ønsker fra brugerne omkring opsætningen af EchoLink delen, så kontakt meget gerne Stig med gode ideer og forbedringer eller ændringsforslag.
Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Program:
19/05 Klubaften. Varme Hveder
26/05 Klubaften. SDR holdet arbejder på mekanikken.
02/06 Klubaften. Evt. Video med DXpeditioner.
07/06 2m Aktivitetstest. Contestgruppen samles.
09/06 Klubaften. Feriestemningen breder sig.
Vy 73 de OZ1JTE Thomas.
Så skete det endeligt. Vores hjemmeside er blevet opdateret med nyt udsende og nyt bagvedliggende styresystem.
Der vil over den kommende tid blive tilføjet flere funktioner, såsom medlems login osv…
Skulle der være noget fra den gamle side som du “mangler” så sig til så finder vi det og får lagt på den nye side..
Velkommen til..
/Jesper oz0jbm
Nu er vi kommet godt i gang med foråret, og antenneprojekterne spirer rundt omkring.
I klubben har vi selv planer om at gøre mere ud af vores HF modtager antenner denne sommer. Vi har snakket om både K9AY og andre spændende forslag.
Til vores generalforsamling vi afholdte i starten af marts, holdte Martin OZ2MA et spændende indlæg om satellitter, og muligheden for, med simple midler, at køre over disse.
Man enedes om at lave en satellit gruppe for de interesserede, som vil arbejde videre med denne form for kommunikation. Der blev allerede planlagt at bygge antenner til brug for netop denne spændende kommunikations form.
På selv samme generalforsamling blev bestyrelsen opfordret til at undersøge muligheden for en mere permanent nøgle ordning for alle medlemmerne, og dermed også adgang, til vores klublokaler.
Man arbejder lige nu på en ordning alle kan være tilfredse med.
Det er nu ved at blive rigtig spændende for vores kursister på vores certifikat kursus, da det nu kun er et spørgsmål om uger før vi afholder prøve.
Da prøven selvfølgelig er åben for alle, så tjek vores hjemmeside for det eksakte tidspunkt, som givetvis bliver ved 19:30 tiden d. 25. maj, og husk tilmelding sker som altid direkte til ITST.
Vores contesthold har længe været utilfreds med kvaliteten af knapperne på vores MFJ CQ maskine der står i klubben. Poul OZ1IEZ gjorde noget ved sagen, og fik skiftet alle knapper i boksen ud, til virkelig 1. kvalitets knapper.
Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.
Program:
21/04 Skærtorsdag. Lukket.
28/04 Klubaften.
03/05 2m Aktivitetstest. Contestgruppen samles
05/05 Klubaften.
12/05 Klubaften.
Vy 73 de OZ1JTE Thomas.