OZ5BAL

EDR lokalafdeling i Ballerup

Side 2 af 37

Indbydelse til Julefrokost 7. dec.

Så blev det tid til årets Julefrokost indbydelse.

Selvom der måske syntes lang tid til Jul. så er det alligevel tid til at sætte kryds i kalenderen og tilmelde dig årets hyggelige Julefrokost.

Se indbydelsen herunder:

CQWW SSB Contest fra klubben 28-29. okt.

Det forlyder fra vores contest interesserede, der vil blive trommet sammen til en “Forbliv skarp på SSB” contest sidst i oktober.

Har du lyst til at kikke med, deltage eller heppe, så drejer det sig om “CQWW SSB Contest 2023” den 28-29. oktober.

Den største contest i årets løb, som garantere god aktivitet på båndene.

Planlægningen bliver nok “i sidste øjeblik”, og forventes ikke at dække den fulde weekend, men mere en koncentreret indsats i en kortere periode.

Deltagelsen skal ses som træning i SSB contests, som vi ikke har for vane at deltage så ofte i mere.

Kontakt Jørgen OZ0J, hvis du vil vide mere.

Lokaler

Vi arbejder lidt i kulissen med nogle ændringer omkring vores lokaleforhold.

Vi er ikke klar til at melde det ud i detaljer, da vi endnu ikke har helt overblik over de muligheder vi har, men vi kan godt afsløre, hvis det bliver til noget, så skal vi alle have overalls og sækkevogn med i foreningen, allerede i denne vinter.

Virkelig spændende planer, efter at have boet i vores samme lille tidslomme i snart 40 år.

Vil du vide mere, så tag fat i Thomas OZ1JTE i klubben.

SAC Contest fra klubben

Det forlyder fra vores contest interesserede, der vil blive trommet sammen til en “Forbliv skarp på SSB” contest imidten af oktober.

Har du lyst til at kikke med, deltage eller heppe, så drejer det sig om “SAC – Scandinavia Activity Contest SSB” d. 14-15. oktober.

Deltagelsen skal ses som træning i SSB contests, som vi ikke har for vane at deltage så ofte i mere.

Kontakt Jørgen OZ0J, hvis du vil vide mere.

Vel overstået Sommerfest

Igen i år mødtes vi i de hyggelige og historiske omgivelser ved “Lyngby Radio”, og hyggede i hinandens selskab under de store master.

Tonni OV2TK gjorde det igen muligt at bruge de gode faciliteter, og det var også Tonni der tog det store slæb, så vi andre bare kunne nyde det. Så stor tak til Tonni for en vel arrangeret aften.

Her kan man se et stemningsbillede fra aftenen.

Sommeråbent i OZ5BAL

Vi har besluttet, lige som tidligere år, at holde åbent sommeren igennem.

Du skal ikke forvente de store aktiviteter i sommerens løb, og medlemsfremmødet kan også varierer en del, men kig bare forbi en torsdag aften, og tjek om andre har fået samme lyst til at drikke en kold sodavand, som en lille hyggelig variant, til de lune sommerafteners grillning på terrassen.

Vel mødt, og husk gæster altid er meget velkommen.

S-meter. med LED og Arduino

Efter Thomas OZ1JTE luftede sit ønske om et let aflæst S-meter til hans nye radio, så var Kurt OZ9KJ og Jens OV1A ikke sen til at tage udfordringen op.

Kurt lavede hurtigt et udkast med en Arduino Mega og 16 lysdioder, og Jens ville gerne gøre det med en Arduino Nano, og lidt mere sofistikeret styring, med skifteregistre og derved mindre loddearbejde omkring lysdiodesøjlerne.

Thomas loddede den første version op, og med Kurts første kodeudkast, er det allerede et ret fint og brugbart resultat.

Jens er ved at produktudvikle lidt mere på hans ide, men første prototype som er kørende, har vi allerede set i radioklubben. Jens 3D printer er også med i projektet.

Kurt arbejder lige nu på den kørende version, så den både for oplæst styrken i tale og også får peakhold i næste version af softwaren.

Dejligt at se hvordan der kan skabes inspiration fra hinanden, og der er skaberlyst, når den rette ide opstår.:-)

Herunder kan du se en video med resultatet indtil videre.:

Varme hveder og frisk kaffe, Torsdag d. 4. maj

Endnu en gang, ganske som traditionen byder, vil klubben byde på en varm hvede, og ditto kaffe, i anledning af St. Bededag.

Vi håber at se mange rundt om bordet til hygge og røverhistorier.

Især dem vi ikke ser så tit, håber vi også møder op denne aften og siger hej.

Vel mødt, 4. maj

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 OZ5BAL

Tema af Anders NorenOp ↑