En stak QSL kort ligger klar til afhentning i klubben.

EDR lokalafdeling i Ballerup
En stak QSL kort ligger klar til afhentning i klubben.

Torsdag d. 13/08-2026 fik vi afholdt klubbens sommerfest, i de flotte omgiveler tæt ved det gamle Lyngby radio.
OV2TK fik som tidligere år, sørget for at vi kunne låne lokaler i de smukke naturskønne omgivelser, lige ned til søen.
Ydermere var der sørget for godt vejr, og med talstærkt fremmøde af klubben medlemmer.
Fotografen havde glemt sit kamera, så vi kan desværre ikke vise billeder fra vores aften.
Tak for en rigtig god aften og fantastisk godt selskab.
BH
Så er der QSL kort til de radio aktive.

Vi skulle naturligvis ikke snyde medlemmerne for en varm hvede på aftens St. Hvededag, så der blev serveret varme hveder dagen før St. Bededag.
Kaffen måtte vi desværre tænke os til, da der var blevet lukket for vandet til vores kaffemaskine i køkkenet grundet noget renovering i vores stueetage.
Men uanset hvad blev det en hyggelig aften.
Tak til Palle OZ8ACN som tog sig af både indkøb og serveringen.

Så kom vi igennem årets ordinære generalforsamling, som bød på mange gode ideer, snakke og små ændringer blev der også plads til i vedtægterne denne gang.
Vi snakkede om 160M ambitioner, uddannelse af nye amatører, opgaver i masten og nye og forbedret kontingent muligheder.
Palle OZ8ACN var så heldig at blive 70 år i dagene op mod vores møde, så det blev til et kagebord ud over det sædvanlige undervejs. Tillykke til Palle som er en trofast gæst i klubben.
Tak til alle som gjorde det til et hyggeligt møde.


Så fik vi endelig, med lidt forsinkelse, holdt vores jubilæumsfest, hvor vi markerede vores radioklubs 50 års fødselsdag.
Vores Formand Martin OZ2MA holdte en fin tale hvor vi kikkede tilbage på de mange år.
Maden var på en større klinge end vi normalt flotter os med, så vi nød hele menuen og da kaffen og ostebordet var afsluttet, var der vist ikke mange som kunne rokke med ørerne.
Vi takker alle som hjalp til undervejs, og især en stor tak til Frank OZ0FA og Martin OZ2MA for at arrangere maden, så vi andre bare kunne læne os tilbage og nyde aftenen.

En pludselig indskydelse på vores klubaften, blev til en hurtig aftale om at klare sidste halvleg af vores Dipol projekt på volden, hvor vi manglede at tilse den ene halvdel af vores 160M Dipol, som længe har været for langt nede i resonansfrekvens, da tråden igennem tiden har trukket sig længere.
Vi fandt dog ud af, efter en del buskrydning og træfældning, at vi kunne nå langt med at hæve resonansfrekvensen, bare ved at vikle antennetråden ud af de mange grene og blade som med tiden havde viklet sig ind i den nederste del af antennetråden.
Herunder kan man se billeder fra vores antenneanalysator, som viser før og efter vores hyggelige formiddag på volden og efterfølgende kaffe og kage.:-)
Tak til Jens OV1A, Martin OZ2MA og Thomas OZ1JTE.


Som sædvane har vi ingen faste lukkedage igennem sommeren.
Vi holder derfor åbent, dog med stærkt nedsat aktivitetsniveau igennem sommeren, og du er velkommen til at komme forbi og ruske i døren på en torsdag aften efter 19, og se om der allerede er en som netop sidder og venter på en sodavandsmakker.
I øvrigt kan vi meddele det går fremad med genopbygningen af vores lokaler, og der er for længst sat liv i de første apparater og radioer.
Der er dog stadig noget vej igen, men vi arbejder som sagt på sagen.
Herunder kan du se vi både har fået værkstedet rimeligt på plads, og også vores fine Walkie museum er kommet på plads igen på hylderne.


© 2026 OZ5BAL
Tema af Anders Noren — Op ↑