Når dette læses har vi netop overstået både æbleskiveaften, og årets Julefrokost, som vi afholdte 11. december. Vi håber der allerede nu er billeder på hjemmesiden.

Ellers kan vi se tilbage på et virkelig godt DMR foredrag vi afviklede med Michael OZ1BZJ ”ved mike’en”.

Denne aften var der stuvende fyldt med gæster fra hele oplandet. Virkelig en spændende aften, hvor mange blev klogere.

Vores VHF plads har gennemgået en større opdatering, så vi i dag har suppleret setup’et med både super båndpass filter og ny CQ maskine, og håber også snart vores store PA igen er klar til indvielse, efter en større opdatering med ny sequencer mm.

 

Vores certifikat kursus må have ramt ned på et tørt sted her i området, da der også her er stuvende fyldt med håbefulde kursister hver onsdag.

Certifikat prøven er programsat til sidst i april, så alle de nye amatører kan være klar til sommeren.

Endnu en gang fik vi lov at overtage en del elektronik stumper, og som man kan se på månedens billede blev der gået godt til den i kasserne. Alle gik hjem med fyldte lommer.

 

 

Afd Ballerup 1

Papkasser og instrumenter blev undersøgt.

 

 

Denne gang skal vi igen byde velkommen til et nyt medlem. En kendt skribent her fra OZ, og en gammel kending af klubben har igen fundet vej til vores forlystelser. Det er Ole OZ6OH, som stadig gerne lære fra sig, om de ting han som altid pusler med.

Som altid her til sidst i årets sidste afdelingsspalte, er der nu bare tilbage at ønske alle OZ’s læsere, og ikke mindst alle vores medlemmer en rigtig glædelig Jul, et godt og lykkebringende Nytår, og så ses vi til mange flere fælles udfordringer i klubben d. 8. januar.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

18/12           Sidste klubaften inden vi lukker for i år.

25/12           1. Juledag holder vi lukket.

01/01           Vi bliver hjemme og plejer tømmermændene.

06/01           2m NAC test.

08/01           Første klubaften i det nye år

 

 

Vy 73 de OZ1JTE Thomas.