Bliv radioamatør på en Weekend

Som noget helt nyt tilbyder OZ5BAL muligheden for at blive Radioamatør med operatørlicens (D licens) på en weekend.

Konceptet er rimeligt simpelt, men alligevel meget effektivt.

Vi kalder det et faciliteret selvstudie.

Hvor vi hjælper jer i gang med at bruge de værktøjer til læring der allerede ligger på nettet.

Materiale vi bruger er udarbejdet af OZ1BXM Lars Petersen fra Holstebro, som har ydet en stor indsat for at hjælpe rigtigt mange igennem prøverne. Matrialet kan se på http://operatorlicens.dk/

Så hvis du har lyst til at deltage i studiet med efterfølgende prøve, så sker det i weekenden 28-29 oktober.

Vi starter begge dage kl. 09:00 og forventer at slutte kl. 16:00.

Der vil være lidt brød både lørdag og søndag morgen når vi starter, resten af kurset skal du selv sørge for forplejning.

Vi skal selvfølgelig nok sørge for kaffe ad libitum. Vand kan købes i klubben til normal klubpris.

100% garanti for at bestå kan vi ikke give, det er helt op til dig.

Du skal medbringe en tablet eller PC til at lave test prøverne på.

Under selve prøven er det nødvendigt at have en simpel lommeregner til rådighed.
Det er ikke tilladt at benytte programmerbar regnemaskine, smartphone, PC eller lignende til prøven.

Sidste tilmeldingsfrist til det faciliteret studie er 8 oktober, men gerne hurtigst muligt.

Tilmelding til studiet sker til Kai på oz5kx.kai@gmail.com

Hvis du ønsker at gå op til licensprøve er det er vigtigt, at du selv tilmelder dig på Energistyrelsens hjemmeside, senest den 15.10.2017: http://ens.dk/ansvarsomraader/frekvenser/radioamatoerer.

Hvis der mod forventning er for få tilmeldinger til studiet, forbeholder vi os retten til at aflyse.

Under alle omstændigheder tilbyder vi alle prøver, lige fra Operatørlicens (D licens) til den store A-licens, søndag den 29.10.2017, kl. 15:00..

Hvis du allerede nu brænder for at komme i gang, kan du sagtens kigge Lars’s hjemmeside igennem.

Har du behov for at fordybe dig yderligere, kan man hos EDR´s forlag købe bogen “Vejen til sendetilladelse”: http://edr-forlag.dk/product.asp?product=189

På vegne af aktivitetsgruppen i OZ5BAL
OZ1TBT, Thomas og OZ5KX, Kai

Vi holder til i Kulturhuset Tapeten
Magleparken 5, 1. sal, 2750 Ballerup

Se vor hjemmeside http://oz5bal.dk