Der køres stadig en del radio på vores klubaftener. Her i de lyse måneder er der stadig godt liv i DX båndene, når vi mødes om torsdagen, og ikke mindst OZ2PJ Poul og OZ1TBT Thomas, får mange med på JT65 vognen, med de gode resultater de præsterer på denne effektive mode.

Sidst fik vi OV2TK Tonnis nye IC-7300 til at spille med JT65, og inden han gik hjem med sin radio, var han godt hjemmevant med JT65 proceduren, og havde kørt det meste af verden.

Vi har haft rodet lidt med vores store HF PA trin i radiohjørnet. Det har vist en smule ustabilitet, men der er kyndige kræfter på sagen, og hvis det ikke kan klares med lidt alm. vedligeholdelse af kontaktflader og forbindelser, så må vi nok se i øjnene at tiden er kommet til et par nye rør, der så til gengæld, bør kunne hjælpe os sikkert igennem de næste mange contester vi mødes til i fremtiden.

Denne gang skal vi også byde velkommen til Palle OZ8ACN.

Vi håber han finder vores selskab og klub spændende, til gensidig fornøjelse. Nogen vil kende Palle fra artikler i OZ.

Arne OZ5GQ nærstuderer vores HF PA trin.
 

Igen i år har vi valgt ikke at holde lukket sommeren over.

Naturligvis vil klubaftenerne bære præg af ferietid, og (forhåbentlig) varme dage, men da vi i år har lånt os til et aircondition anlæg, så håber vi alligevel at kunne holde til varmen i lokalerne. Så prøv at rusk i døren sommeren igennem, da nogen af vores medlemmer givetvis vil finde vej til vores lokaler, og de kolde sodavand.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

 

22/06            Sommer åbent. Forvent lidt lavere aktivitet.

29/06            Sommer åbent. Forvent lidt lavere aktivitet.

06/07            Sommer åbent. Forvent lidt lavere aktivitet.

13/07            Sommer åbent. Forvent lidt lavere aktivitet.