Vi er nu kommet godt ind i forårets aktiviteter som indeholder flere antenneprojekter og udendørs sysler.

Vi skal se om der bliver plads til lidt ændringer omkring vores antenne omskifter ude på det grønne areal, da der har været ønsker om en lidt anden konfiguration af lytteantennerne, og sendeantenne opsætningen, fra HF folkene.

Vi har nu fået storskærmen i vores lokaler til at spille med alle Windows maskiner, og det er en snedig og nem måde at vise sine egne ting på via wifi skærmen. Kom og se med.

Vores færdige High-Power lowpass filter til 6M.

 

Endnu engang må vi beklage den ulejlighed som gæster i foreningen har haft grundet asfaltarbejde ved vores P-plads, men det skulle nu være helt i orden, og klar til brug i mange år frem. Flot ser det ud. Godt vi havde liften til HF antennen ude, lige inden det gik løs, da det nok ikke ville have bragt lykke at slå støttebenene ned i den fine nye asfalt.

Da Kr. himmelfartsdag sørme igen rammer en torsdag, så prøv alligevel at rusk i døren, da nogen af vores medlemmer givetvis vil finde vej til vores lokaler denne aften. Måske vores radiobølger fra klubstationen, vil fare uventet godt til himmels denne aften.

 

Husk gæster altid er meget velkommen i afdelingen.

Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.

 

Program:

25/05            Kr. Himmelfart. Forvent en smule lav aktivitet.

01/06            Klubaften. Linux foredrag V/ Ole OZ6OH

08/06            Klubaften. Kageaften. Hvem melder sig?

15/06            Klubaften. Ta’ dit projekt med og pral.