Så er det EDR Ballerup afdelingens tur til, efter 10 års pause, at invitere til et stort Sankthans Loppemarked lørdag den 14.juni Kl. 10:00.

Vi har fået samlet alt for mange sager på vores lagerreoler, og vil derfor gerne give andre lov at tage for sig af retterne for en billig penge, ud fra devisen – ”Vi sætter større pris på dit smil end dine penge”.

Vi har samlet adskillige komplette HF, VHF og UHF stationer, Antenner i bunkevis, både nye og brugte, udover de mange mange ting, der givetvis vil interessere selvbyggere, eller bare dem der står og mangler nye coax kabler, med de helt rigtige stik på.

Der er ud over ovenstående, bunker af PA-trin, DXpeditionsvideoer, og lysår af forskellige blæsere, småsignal rør, måleinstrumenter, udover smådele, stumper mmm.

I år vil der også være en god samling ældre CB radioer, med tilhørende test udstyr og antenner, som måske nogen vil finde interessant.

Dette er primært en hjælp så du allerede nu kan sætte kryds i kalenderen den 14. juni Kl. 10:00, og yderligere info vil komme løbende.

Som ethvert arrangement af denne art, vil der selvfølgelig være blødt brød til kaffen, når du skal rundt og trykke hænder og handle ind, og vi arbejder netop nu på at få brikkerne på plads omkring en lille DMR stand, hvor kompetente personer vil give demonstrationer af udstyr, og svare på snedige spørgsmål om systemet.

Der vil være fri adgang for andre småhandlende efter aftale, hvis du er interesseret i dit eget bord, ligesom vores veludstyret målebord meget gerne hjælper dig med at tjekke din station ud, hvis du er i tvivl om din stations udgangseffekt eller følsomhed.

Stadepladser kan bestilles her via vores hjemmeside.

booking af stadeplads

Så stay tuned….