
Tekst fra OZ Juni
Posted by
OZ1JTE on Wednesday 16 June 2010 - 01:00:22
Så er sommeren rigtig ved at være over os, og selvom vi stadig har flere uløste opgaver, så må man nok forvente en smule lavere aktivitet i de næste par måneder. SDR holdet er ved at runde deres projekt af, så disse radioer kan komme med på årets ferietur.
Vi har holdt en lodtrækning blandt klubbens medlemmer, der udløste hvem der kunne rende med et par af klubbens udrangerede radioer. Det var dejligt at vi kunne glæde et par værdig trængende.
Som man kan se på det ene billede denne gang, så har vi holdt trimmeaften for dem som havde en Yaesu FT-897 med formodet bias problemer. Flere havde læst om utilstrækkelig bias på denne station, og Martin OZ2MA tog tyren ved hornene og lagde op til en stor trimmeaften. Den lille bunke af stationer kom under den gyldne trimmenøgle, og så var problemerne løst ganske smertefrit i løbet af en klubaften.
Så har vi været en tur i Telefonhuset, og set alt den meget imponerende teknik.
Vi kom rundt højt og lavt, og vi takker mange gange for den fine rundvisning.
Der burde ligge en del billeder på vores hjemmeside, som viser den spændende aften.
Det var en rigtig spændende gennemgang, hvor vi startede med at få en kort beskrivelse af hvordan tårnet var blevet bygget, og derefter fik en grundig gennemgang, af det udstyr der findes i huset, lige fra telefonkablerne der stammede helt tilbage fra lige efter krigen, og frem til det nye der bruges i dag baseret på fiberkabler.
Det var interessant at se deres overvågningscenter, hvor de arbejder 24 x 7 hele året rundt i 3 holds skift.
Toppen af turen var for mange den enestående udsigt, der er i toppen af Telefonhusets tårn, og mange fik travlt med at få taget billeder af hele området.
Hvis der bliver en tur nr. 2 så vil jeg anbefale den på det varmeste og opfordre folk til at tage fotoudstyr med, hvis de er interesseret i billeder fra tårnets top.
Nogen af VHF specialisterne vil sikkert have bemærket at vi i denne Juni måneds 2m aktivitet contest ikke kørte hjemmefra. Vi havde fundet vej ud til vores lokale bjerg, som samtidig er vores normale FD QTH. Flere havde udtrykt ønske om at afprøve denne QTH på en almindelig tirsdags test.
Som afslutning på denne måneds spalte, kan vi meddele at SSTV robotten OZ9STV, som huserer på frekvensen 144.500 nu har holdt flytte dag, og således er blevet indlogeret hos EDR Ballerup som en fast del af vores SSTV robotter.
Så nu er Sjællands SSTV robotter på 2m, 6m, og 10m samlet under et tag.
Vi takker Allan OZ9AU for tilliden og overdragelses besøget.
Allan skriver sikkert en del mere om flytningen i dette måneds SSTV spalte her i OZ.
Program:
24/06 Klubaften
01/07 Klubaften. SDR radio kit status.
03/07 VUS FD.
06/07 2m Aktivitetstest. Contestgruppen samles.
08/07 Klubaften og SDR Radio.
15/07 Klubaften
[
Submitted by OZ1JTE]

Telefonhus besøg vel overstået
Posted by
OZ1JTE on Friday 21 May 2010 - 01:00:22
Så er der billeder fra vores besøg i Telefonhuset. Du finder dem under" Telefonhus besøg 2010" i vores billedearkiv.
[
Submitted by OZ1JTE]

Tekst fra OZ Maj
Posted by
OZ1JTE on Friday 21 May 2010 - 00:10:22
Vi har endnu engang haft en runde ”byd på lidt skrammel” for medlemmerne, og mange fik nyt legetøj med hjem til hylderne.
Vi er altid meget taknemmelige for donationer af enhver art, men uden disse oprydnings auktioner, ville vi hurtigt flyde over i vores beskedne lokale faciliteter.
Vi har flere parallelle arbejdshold i gang lige i øjeblikket. Et støjhold som gør alt for at komme vores støj til livs, et SDR hold som lodder på livet løs hver torsdag, og ikke mindst et mast hold der kæmper for at få vores støtteleje i vores mast 2 i gang igen. Vi håber at alle hold kan melde ”klar slut” inden sommerferien.
Vi er ved at planlægge en tur til ”Telefonhuset” på Borups alle, hvor vi vil få demonstreret den meget teknik der i dag skal til, for vi alle kan blive serviceret med telefon, Internet og TV.
Hvis du har lyst til at være med på dette besøg, så vil Jesper OZ0JBM være manden du skal henvende dig til.
(Dette arrangement HAR fundet sted).
Vi er så småt ved at lodde stemningen omkring årets Fielddays. Snakken om hvordan og hvor, er begyndt i de små kroge. For første gang i mange år bliver det uden vores faste samlingspunkt, da vores Fieldday campingvogn jo blev skrottet sidste år. Dette kan besvære processen en smule, og vi er meget åbne for gode ideer.
Det er nu blevet mere risiko fyldt at pille næse ved vores klublokaler, da faren for at blive udstillet på Youtube er blevet større, efter kommunen nu har opsat overvågningskameraer flere steder omkring foreningscenteret, vi har til huse på.
Forhåbentlig et tiltag der kan sikre vores elektroniske installationer endnu bedre.
Flere har muligvis observeret at vores hjemmeside i den forløbne periode har ændret udseende adskillige gange. Dette skyldes at Jesper OZ0JBM og Thomas OZ4TGL arbejder på at finde et lidt mere indbydende ydre til vores hjemmeside.
Der kan grundet ovenstående forekomme ustabile perioder i driften.
Husk gæster som altid er meget velkomne i klubben.
Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.
Program:
20/05 Klubaften
27/05 Klubaften. SDR radio kit status.
01/06 2m Aktivitetstest. Contestgruppen samles.
03/06 Klubaften og SDR Radio byg.
10/06 Klubaften
Vy 73 de OZ1JTE Thomas.
[
Submitted by OZ1JTE]

Rundvisning i Telefonhuset på Borups allé
Posted by
OZ0JBM on Thursday 29 April 2010 - 14:10:23
Image: http://oz5bal.dk/e107_images/newspost_images/24_1272524663_Rundvi.jpg
Kære medlemmer i EDR Ballerup
Det er nu lykkedes Jesper ozØjbm at skaffe os en rundvisning i Telefonhuset på Borups allé.
Arrangementet vil komme til at foregå
torsdag den 20/5 2010 kl. 17.00, så sæt allerede nu X i kalenderen.
Læg i øvrigt mærke til den forholdsvis korte tid, i forhold til den planlagte dato, og derved også behovet for hurtig tilmelding.
Vi får den helt store rundvisning med en tur i tårnet, hvor man kan nyde udsigten over Københavns tage såfremt vejret tillader det.
Der vil også blive mulighed for at se en telefoncentral, samt et af
TDC’s overvågningscentre, der er bemandet 24 timer i døgnet 365 dage om året.
Der er plads til max. 15 deltagere på denne rundvisning, så det er først til mølle princippet.
Registrering foregår på de kommende klubaftner eller på mail:
telefon(a)oz0jbm.dk pladserne bliver fordelt efter først til mølle princippet. skulle der være så mange tilmeldte at vi når langt over denne grænse så er jeg blevet lovet at vi så kan få en ekstra rundvisning efter sommerferien.
Da alle gæster hos TDC skal registreres, er det vigtigt, at I sender mig jeres fornavn og efternavn, så ikke vi får problemer på selve dagen.
Vel mødt ozØjbm, Jesper.
[
Submitted by OZ0JBM]

Varme Hveder
Posted by
OZ1JTE on Thursday 29 April 2010 - 14:00:22
Som en lille service meddelelse, så kan vi nævne at klubben ligesom tidligere år, selvfølgelig byder på varme hveder og kaffe i aften d. 29- April.
Vel mødt...
[
Submitted by OZ1JTE]