
Tekst fra "OZ" April
Posted by
OZ1JTE on Thursday 22 April 2010 - 01:00:22
Så er man igen begyndt at kunne mærke varmen, og lysten til at komme ud og eksperimentere med antenner er igen ved at melde sig. Vi har været nogen stykker der igennem vinteren har snakket meget om mulige RX antenner som supplement til vores i forvejen store antennepark. I sær en antenne har delt vandene, og det er den kendte T2FD. Denne foldede dipol har både været rost og skældt ud, og konklusionen er nu blevet at vi selv vil prøve at bygge og ophænge en sådan antenne over vores klublokaler, for at kunne konstatere ved selvsyn fordele og ulemper ved denne antennetype. Der ligger lidt dokumentation omkring emnet under vores download sektion på vores hjemmeside.
Mange i Københavnsområdet vil nikke genkendende til kaldesignalet OZ9STV, som er den 144 MHz SSTV robot, der altid fint har suppleret EDR Ballerups egne SSTV robotter på hhv. 50 MHz og 28 MHz.
Nu lader det til at SSTV holdet under EDR Ballerup bliver overdraget denne 144 MHz robot. Det er Allan OZ9AU som ønsker at OZ9STV skal leve videre hos os. Vi takker for tilliden, og vil gøre alt for at den kommer i luften med samme succes som fra Frederiksberg.
Efter at Martin OZ2MA fandt en meget spændende hjemmeside med materialer til amatørantenner i kit-form, så har der været bygget antenner i vores værksted, og vores søjleboremaskine har været på hårdt arbejde. Vi glæder os til at se resultatet til Fielddayen senere på året.
Ligeledes har Martin haft ønske om at 2M aktivitetsholdet en tirsdag i sommerens løb, rykker ud på vores Fieldday QTH og prøver at køre med i en aktivitetstest derfra.
Syntes man at dette lyder som en spændende ide, så henvend dig til Martin OZ2MA.
SDR holdet har i forbindelse med bygge arbejdet haft fokus på forskellige spændende indkøbs muligheder, når det kom til elektronik løsdele mm. Der blev blandt andet indkøbt en hel kasse fuld af loddestationer til næsten ingen penge. Det viste sig at disse loddestationer var af en ganske fin kvalitet.
Vi vil nok i fremtiden benytte os mere af fællesindkøb af diverse ting.
Vores støj hold, som blev nedsat til vores generalforsamling i marts, har allerede været i gang med ferrit antenne og spectrum analysator. Vi håber når dette læses, at der ligger en konklusion, og forhåbentlig en plan, for hvordan vi kan minimere den støj vi er plaget af på vores QTH.
Program:
22/04 Klubaften
29/04 Klubaften. SDR radio kit status.
04/05 2m Aktivitetstest. Contestgruppen samles.
06/05 Klubaften
13/05 Klubaften
[
Submitted by OZ1JTE]

WAC 2012 og nyt indenfor 5Mhz
Posted by
OZ4TGL on Wednesday 31 March 2010 - 15:21:19
til WAC 2012 som afholdes jan- feb. 2012 er der planer om at indføre
et nyt amatørbånd på i alt 15Khz i området 415 til 526Khz
Med hensyn til 5Mhz , er det nu lavet sådan at man ved at betale en årsafgidt,
får lov til at køre i området fra 5,250 til5,450 Mhz.Afgiften er på 300kr
Fra Dansk side bliver de 5Mhz først frigivet når der foreligger en indernational kordination.
[
Submitted by OZ1ARZ]

Tekst fra OZ Marts
Posted by
OZ1JTE on Thursday 25 March 2010 - 01:00:22
Så fik vi overstået vores ordinære general forsamling, og som altid havde vi en hyggelig og spændende aften. Der kom mange nye ideer på bordet, og det er nu op til bestyrelsen at føre nogle af de mange gode ideer ud i livet.
Som nogen måske har bemærket, så har der været nogle drift forstyrrelser på vores hjemmeside. Dette skyldes at vi har været i gang med en større omlægning med deraf sædvanlig forvirring med versions numre, backup’s osv. Det skulle dog køre helt problemfrit nu.
Først i februar blev de første QSO’er kørt med vores SDR kit i begge ender. De 1 Watt som var til rådighed gav 59 rapporter hos begge partner.
De første individuelle løsninger til dette projekt er allerede begyndt at se dagens lys.
Et PA til at supplere den lille sender er blevet udviklet, og det ser foreløbig lovende ud.
Vi har også fundet den oprindelige ide med at skifte båndpas filtre i RX’en, og PA modulerne i TX’en hver gang man ønsker at skifte bånd, lidt træls i længden, og der tænkes og designes allerede nu på en lidt mere automatiseret løsning.
Som man kan se på det næste billede har vi forsøgt at erstatte de oprindelige båndafhængige PA moduler med en bredbåndet løsning.
En del fra klubben var repræsenteret, da Jesper OZ0JBM holdte åbent hus i anledning af hans 30 års fødselsdag.
Vi fik anledning til at se hans nye hus, og snakken gik lystigt om hvor masten skulle stå, og hvor stort antenne setup’et kunne blive.
Vi dæmpede os dog en smule, da vi fandt ud af, at det var Jespers naboer, som sad ved samme bord som os.
Vores 10M SSTV robot har igen været ramt af et nedbrud. Denne gang var det lydkortet i Pc’en som gav op.
Vi håber når dette læses, robotten igen er i topform.
Husk gæster som altid er meget velkomne i klubben.
Check som altid hjemmesiden for detaljer, og nyheder.
Program:
25/03
01/04 Klubaften. SDR radio kit status.
06/04 2m Aktivitetstest. Contestgruppen samles.
08/04
15/04 Klubaften

Generalforsamling i EDR Ballerup afd. 11-03-2010
Posted by
OZ1JTE on Saturday 20 February 2010 - 00:00:22
Så er det tid til årets ordinære generalforsamling.
Dagen er som overskriften antyder, torsdag d. 11. marts 2010.
Vi glæder os til en spændende aften, med mange gode ideer og tiltag til næste sæson år.
Indkaldelsen med dagsordenen, regnskabet og budgetet finder du under download i menuen til venstre.
[
Submitted by OZ1JTE]

Tekst fra OZ februar
Posted by
OZ1JTE on Thursday 18 February 2010 - 00:00:22
Så er vi sidst i de mørke måneder, og det er nu vi begynder at se de første resultater af vinterens pusleri.
De første SDR kit er for alvor blevet køreklare, og ud over den spændende strøm af tips og tricks der bliver skrevet om på vores E-mail liste, så har der allerede været demonstreret de første eksemplarer af de helt færdige kit i klubbens laboratorium.
Chris OZ1BXN har forsøgt at tromme sammen til et støjhold, der mere seriøst vil forsøge at finde den støj vi er meget plaget af på HF.
Chris håber at flere vil melde sig til samtidig også at lære noget om støjbekæmpelse, som jo altid vil være god viden at besidde, uanset stedet.
John OZ1KXF har luftet tanken om en 10 meter FM reapeater placeret delvist i klubbens lokaler. John og andre interesserede samler i øjeblikket viden omkring emnet, og hvad der kræves for at opnå et brugbart system. Tanken er at være klar til at modtage alle de kraftige amerikanere som i de kommende år givetvis vil poppe op på 10M, godt hjulpet på vej af de forventede høje solplet tal.
Så er det også ved at være generalforsamlings tid i EDR Ballerup afd.
Dagsordenen vil blive udsendt på en separat mail på normal vis sammen med regnskab osv. Så kig i indbakken efter en Nyhedsmail. Datoen er fastsat til 11. marts. Husk forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før.
Vores målesender har vist fået hedeslag eller på anden måde bestemt sig for at strejke i perioder, men vi håber at få den køreklar hurtigst muligt igen. Den kan dog godt bringes til at virke med lidt tålmodighed, så vi er ikke helt fortabt.
Har nogen som læser med her, erfaring med fejlsøgning i en Stabilock 4040, så hører vi meget gerne fra dem. Det lader til at logikken i apparatet ind imellem får pip, og laver en meget underholdende styring af displays osv.
QSL kortene er begyndt at strømme ind efter vores 5P15COP aktivering, og de første flotte diplomer er sendt ud. Mange skriver opmuntrende ord med i deres breve og mails, så vores aktivering har været værdsat.
[
Submitted by OZ1JTE]